Lettere adgang til naturoplevelser: Donation til nye telte
Et godt telt kan gøre hele forskellen på en vellykket vandretur – især når det skal bæres på ryggen over lange distancer. Derfor har Sparekassen Danmark Fonden Gjerlev-Enslev doneret 7.998 kr. til KFUM-Spejderne i Havndal til to Asivik Explorer 3 letvægtstelte.
Teltene er designet til fjeld- og vandreture med lav vægt, høj stabilitet og god komfort for tre personer. Med deres robuste konstruktion, solide barduner og smarte opbevaringsløsninger er de ideelle til både indlands- og udlandsrejser, hvor naturen og fællesskabet er i centrum.
De nye telte kommer i brug på både vandre- og kanoture, hvor vægten af udstyret spiller en afgørende rolle for deltagernes oplevelse og overskud.
Med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Gjerlev-Enslev bliver det lidt lettere at komme ud i naturen.
Thomas Uhrenholt, der er medlem af fondens bestyrelse, havde fornøjelsen at overrække donationen.
Vi ønsker god fornøjelse med teltene!
💚 Lokale penge, der gør gavn.

