Jagthundeklubben af 1970

Donation skal styrke træning og fællesskab

Sparekassen Danmark Fonden Gjerlev-Enslev har for nylig været på besøg hos Jagthundeklubben af 1970 for at overrække en donation, der skal komme både klubbens medlemmer og deres firbenede venner til gavn.

Donationen skal anvendes til indkøb af nye rekvisitter til hundetræning samt en jagtpram, som vil gøre det muligt for klubben at tilbyde træning i apportering i vand. Med omkring 150 aktive medlemmer er klubben et samlingspunkt for både ejere af jagthunde og familiehunde, og den tilbyder træning og aktiviteter året rundt.

På vegne af fondens bestyrelse havde Glen Engdal Sinclair og Karina Nørgaard Vinther fornøjelsen af at overrække donationen. Begivenheden blev markeret med smil og begejstring blandt både to- og firbenede deltagere.

Vi ønsker Jagthundeklubben af 1970 god fornøjelse med de nye muligheder, som donationen bringer.

💚 Lokale penge, der gør gavn